Moren efterladte sin barn hjemme alene med frygt at se sin far død liggende på hospitalet selvom hun vidste at hendes far vil overleve, men hun havde haft mareridt, en ubeskrivelig mareridt som hun frygtede meget. Hun turde ikke tale om det, hun tænkte: hvad skal jeg gøre? Jeg føler mig bange. Hun tænkte at hun bare skulle efterlade hendes barn derhjemme så hendes barn ikke ville se hendes far død.
På vejen til hospitalet fik hun et syn (altså vision ligesom et blik af fremtiden) at hun var til sin fars begravelse. På samme tid blev alt lyst, alt omkring hende blev hvidt. Hun kunne ikke se noget som helst. Hun råbte men ingen hørte hende. Hun skreg men… ikke noget. Men så så en hjemløs mand hende i bilen med lukkede øjne og rev sin hals. Hun var i en forbandelse som ingen kendte til. Manden kom og prøvede at hjælpe men døren var låst. Uden tanker tog manden aktion og boksede bilens vindue 12 gange til det skulle smadres.
Pludselig råber kvinden 16:30 minutter til fuldført mission. Manden ser på hende og tænker what???? men det han ikke ved er hvad der er i gang med at ske med kvinden. Hun havde en drøm der føltes levende….
Kvinden åbner øjnene, klokken siger 16:30. Det føltes uhyggeligt at se at hun drømte om det nummer.
Med det samme bliver alt hvidt og hun vågner igen, klokken siger 16:30. Hun er bange. Hun går ud af bilen men døren er låst. Udenfor er der nogen med dækket ansigt som griner af hende. Efter 5 minutter prøver hun at åbne døren igen men det virker ikke. Hun hører at nogen griner højere og højere. Med det samme vågner hun og ser klokken er 16:30.
Denne gang kan døren åbnes. Hun går ud af bilen og går ind i en butik og køber kaffe og energidrik så hun ikke falder i søvn. Når hun drikker alle drikkevarer hører hun en grin, den samme grin hun hørte i sine mareridt, som ikke var én men alle dem hun havde haft.
Men så føles alt anderledes for hende. Alt bliver sort omkring hende og hun ser et væsen og et blik. Hun er på et hospital hvor hendes far var. Hun havde haft blackouts men hvordan? Hun havde jo ikke gjort noget. Hun havde ikke taget nogen piller udover de piller hun havde brugt. Hun tog de piller som hun har taget siden barn, og der skete aldrig noget. Hun var et barn.
Efter et stykke tid bliver alt normalt men det gav ingen mening. Hun tænkte: hvis alle hendes blackouts var hvid først og sort efter. Hun tænkte nej, det kan ikke passe. Hun vidste hvad der skulle ske, men hvordan.